Situation og konstellation - Om tabet af spillerum

Hartmut Rosa udvikler i denne bog den tese, at mennesket på flere og flere områder af det sociale liv og i arbejdslivet går fra at være handlende (som fortolker situationer og bedømmer dem ud fra moralske og æstetiske standarder, baseret på erfaring, dømmekraft og fingerspidsfornemmelse) til at blive udførende (dvs. et blot og bart instrument, der reflektionsløst handler efter et sæt regler og retningslinjer). Det gælder f.eks. en togkonduktør, som er nødt til at opkræve bøder i toget, fremfor at yde force majeure, selvom der er en tydelig god grund til det, vejlederen, der ikke kan forlænge afleveringsfristen for en studerende, lægen, som behandler skærme i stedet for patienter, plejeren, som ikke kan glæde en person med sit nærvær eller en lille tjeneste, der er brug for at yde. Osv. Eksemplerne er mange og Rosa bringer dem flittigt og nyttigt op i bogen for at vise, hvor absurd og rigidt samfundets lovgivning efterhånden er blevet. Og for at vise den sorgfuldhed og modløshed der strømmer gennem både samfund og borgere, når vi ikke interagerer med hinanden som handlende individer med erfaring, kløgt og skønsomhed. Tidligere havde alle parter i en situation mulighed for at have indflydelse på omstændighederne – nu er vi i stedet fastlåst i konstellationer uden mulighed for at berige resultatet af situationen. 

Rosa bevæger sig gennem disse udfordringer med vanlig visdom og indsigt og med relevante og hverdagsnære eksempler. Han deler smukt ud af egne erfaringer og prøver at arbejde sig frem mod en klarhed, så han kan hjælpe samfundet tilbage på sporet.