Roxana Kia om 'Månen i min kuffert'
Roxana Kia om 'Månen i min kuffert'
TID: Den 16. april kl. 17-18
STED: BRØG Litteraturbar, Fiolstræde 7
Roxana Kia blev som tiårig i 1979 sendt med det absolut sidste fly ud af Teheran. Iran lukkede fuldstændig ned få minutter efter, at flyet lettede og satte kurs mod Sverige, hvor Roxana Kias mor oprindeligt var fra.
Sådan åbner Roxana Kias selvbiografiske roman 'Månen i min kuffert': med at hun mister alt – sin slægt, sit sprog, sit hjem, sit land.
Årtier senere, tilsyneladende velintegreret i Danmark med karriere og familie, rystes Roxana af et voldsomt kvindeoprør i Iran og konfronteres med alt det, hun har vendt ryggen. Minder fra barndommens tabte Teheran vælder insisterende frem.
Den 16. april kan du opleve Roxana Kia i BRØG. Her vil hun - midt under den meget akutte situation i Iran - fortælle om romanen, om det enorme og farverige persongalleri, og om hvordan kvindeoprøret ansporede hende til at skrive romanen.
Roxana er en nærværende og fængslende fortæller, både på skrift og som optrædende.
Del link
