Pas på den store fugl ikke tager dig

I en fjern fremtid befinder menneskeheden sig på kanten af udryddelse, og har i et desperat forsøg på at overleve organiseret og opdelt sig i små isolerede samfund, der overvåges og plejes af Mødre. Mennesker klones; børn fremstilles på fabrikker af stamceller fra delfiner, køer eller kaniner; nogle individer muterer og udvikler specielle evner; nogle grupper muterer og udvikler et tredje øje; andre lever af næringsstoffer fra vand og lys ligesom planter.

Den japanske forfatter Hiromi Kawakami udfolder både råt og nænsomt, komplekst og forbavsende jordnært, hvad det vil sige at være menneske. Hun udfordrer idéen om en menneskehed i evig vækst og viser os en (uoverskuelig) fremtid, hvor vi må forsone os med ikke længere at være naturens midtpunkt.

 “Jeg undrede mig altid over, hvorfor Noah ikke scannede mig. Noahs sind var så gennemskueligt, at det næsten var intimiderende. Det, der trådte tydeligst frem, var hans krystal­klare fortvivlelse. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg rummede samme krystalklare fortvivlelse som ham, men det er der jo ikke noget særligt i, for alle menneskers sind rummer fortvivlelse i større eller mindre grad. Fortvivlelse har den reneste farve og udkrystalliserer sig tydeligere end nogen andre følelser. Fortvivlelsen i Ems sind. Fortvivlelsen i Yuus sind. Fortvivlelsen i Sess’ sind og fortvivlelsen i Naokos sind. Hos dem funklede fortvivlelsen som en diamant, en rubin eller en smaragd.”

Hiromi Kawakami er oversat til mere end 15 forskellige sprog og har vundet, eller været indstillet til, utallige priser. I 1996 vandt hun den store japanske litteraturpris, Akutagawaprisen, for sin novella At træde på en slange (Korridor i 2019), og i 2025 var hun shortlistet til International Booker Prize for Pas på den store fugl ikke tager dig. Hendes blik på hverdagslivets små, skæve og ofte intime detaljer er uovertruffen, og hendes evne til på udramatisk vis at flette magisk realisme ind i sine fortællinger er både fascinerende og foruroligende.