Gå til produktoplysninger
1 af 1

Naturlommekalenderen 2026

Naturlommekalenderen 2026

Normalpris 160,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 160,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusiv moms.
I år myldrer dagsteksterne af blomster, sommerfugle, frøer, elge, egern, ugler, storke m.fl. Et hav af arter! – og det finder du også inde i det store fællesskab arter.dk, hvor alle, som interesserer sig for natur, er velkomne. Her har du mulighed for at uploade billeder af dine fund og få sat artsnavn på, læse om danske arter, og deltage i arrangementer og fællesskaber, som fx. "Find Foråret". Vær med! Daniel Ellerød Larsen og Anders Tøttrup fortæller hvordan.

Hver eneste gåtur på stranden byder på mindst ét flintfossil og en mærkelig sten, som kommer med hjem i lommen. Men hvad er det og hvor gamle er de egentlig? Hvorfor kan vi gøre så forholdsvis mange fund i vores lille, flade land? Det fortæller geologen Bo Pagh Schultz om.

Lene Sanderhoff har kastet sig ud i det med bierne og blomsterne. Hun fortæller om parløbet mellem planter og bestøvere, som tog sin begyndelse for mange millioner år siden, og som gennem tiden har sat et utal af finurlige overbygninger på byttehandlen: pollen og nektar for bestøvning. 

Takket være Statens Naturhistoriske Museum og foreningen Storkene er Danmark igen blevet et storkeland. Marie Ranum Damhus, Freja Top, Hans Skov og Kasper Thorup fortæller, hvad GPS-tracking af danske storkeunger i årene 2021-2024 har afsløret om de danske storkes trækmønstre og deres udfordringer i vinterkvarteret.

Teamet fra Ringmærkningsadministrationen præsenterer igen en samling spændende genfundshistorier. Nogle fugle imponerer ved at tilbagelægge tusindvis af kilometer hvert forår og efterår. En anden fugl har rekorden for sumpmejser ved blot at flytte sig 14 km! Og så er der dem, hvor det er nok blot at dukke op: Cettisanger, ny art for Danmark, fanget og ringmærket på Skagen Fuglestation i 2025. Så husk at tage kikkerten med ud, når du går tur, så du kan tjekke fugle og fugle­ringe. Man ved jo aldrig ...

Alle artikler er rigt illustrerede.
Se komplette oplysninger