Mo-zen - signeret
Mo-zen - signeret
Suzanne Brøgger
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
At læse det lille, men vidtfavnende, essay 'Mo-zen' af Suzanne Brøgger er at blive inviteret med på en gåtur: Indrammet af den rituelle gåtur gennem mosen følger vi Brøggers tanker, der tager udgangspunkt i forfatteren Brøggers dilemma: hvordan placere sig i forhold til de ulykkelige forfattere og de glade mystikere? Dét er spørgsmålet for den lette, lyse, lattermilde Brøgger, der som ung satte sig selv op mod de indadvendte forfattere, hun beundrede og ønskede at være i dialog med, og som forsøgte at komme overens med det ukarakteristiske forfattertræk at være munter og let, at have grundholdningen "når man er født, er man i grunden indbudt til en fest".
Ved at tage med på tur i mosen, zen-mosen, får læseren lov til at følge både Brøggers indre og ydre rute. Mosen forbinder den uendeligt rige verden udenfor og den uendelige verden indeni, med forfatterinden som prisme, som det punkt hvor lyset brydes.
Brøgger ser sine bøger som et afkast af disse gåture i mosen, som essayet inviterer os med på, og som til sidst viser en vej ud af dilemmaet : at se forfatterkaldet som en nærmest meditativ praksis: "At trække vejret gennem bogstaver".
Del link
