Merethe Lindstrøm i samtale med Anita Frank Goth
Merethe Lindstrøm i samtale med Anita Frank Goth
TID: Den 18. september kl. 17-18
STED: BRØG Litteraturbar, Fiolstræde 7
Merethe Lindstrøm er en af de helt store norske forfattere. Hun har modtaget både Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris. Hun hyldes især for sin sproglige præcision og menneskelige indsigt.
I samarbejde med Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde inviterer vi til et eksklusivt arrangement den 18. september, hvor du kan opleve Merethe Lindstrøm, der meget sjældent optræder i Danmark. Med udgangspunkt i sin aktuelle novellesamling 'Arkitekt' vil hun i samtale med Anita Frank Goth dykke ned i det prisbelønnede forfatterskab.
Forfatterskabet kan lede tankerne hen på bøger af Ida Jessen, Frode Grytten og Kristin Vego. Måske endda lidt Vesaask sans for det knugende. Følelsesregistret bevæger sig fra tvivl over desperation til glimt af nærhed. Det er bøger om svære, uforløste relationer og stille galskab skrevet med stor følsomhed og en poetisk lethed.
Kom og hør Merethe Lindstrøm i samtale med Anita Frank Goth den 18. september kl. 17.
Del link
