Jeg sidder bare GRUSOMT her

“Jeg sidder bare GRUSOMT her” skriver østrigske Friederike Mayröcker som næsten 90-årig, alderen er grusom, den dømmer til døden, men digterinden nægter at dø, i sproget er hun en sommerfugl, der hver dag folder sig ud af sin puppe på ny i hidtil uhørte mønstre. Hun lever hvert øjeblik i nærvær og opmærksomhed, samler erindringsglimt, lysfald, ordvekslinger, de mindste tings sammenstød, trækker forsvundne ord op af sprogets himmelske afgrund, lader dem yngle og indgå nye forbindelser og fælder det hele ned på små sedler, der hober sig op på bord og gulv, hvirvler i trækvinden, og som dagene går fejes op og sættes sammen i sindsoprivende mosaikker.