I Begyndelsen er Billedet

I begyndelsen er billedet – kunsthistorie i det 19., 20., 21., og 22. århundrede.
I begyndelsen er billedet er en fortælling om billedkunstens rolle og udvikling som indledes med fotografiets opfindelse i romantikken i begyndelsen af 1800-tallet, og som fortsætter med kunstens excesser i modernismen og den digitale tidsalder der ultimativt fører til kunstens ophør. Hvorefter en ny kunst manifesterer sig i slutningen af 2100-tallet.

I begyndelsen er billedet er en kategori for sig selv, en slags science fiction-kunsthistorie, hvor alt betragtes fra en position et godt stykke ude i fremtiden.
I den 400 år lange kunsthistorie er den nuværende fortid, romantikken og modernismen, lettere omskrevet med det fiktive fremtidsblik, den nuværende nutid fremstilles mest som polemisk satire, og den nuværende fremtid optræder som ren fiktion, hvor forskellige teknologier tager overhånd. Teksten er et sammensurium af forskellige genrer, hvor fakta og fiktion optræder i en skøn sammenblanding som fagtekst, essay, polemik, anekdote, novelle, karikatur, satire og ren fantasi.

Selvom sammenblandingen af de mange genrer kan virke problematisk, har den været forløsende for forfatteren. På mange måder er teksten en form for kunstnerisk nøgleroman, en slags kunstneriske testamente om man vil.
Jesper Rasmussen er en billedkunstner med en lang skrivepraksis, der gennem årene har udmøntet sig i adskillige tekster i egne kunstbøger og i kunsttidsskriftet Pist Protta, som han selv er medredaktør af, samt i en lang række artikler i forskellige publikationer og internetmedier.

Det er en skrivepraksis der af mangel på bedre bedst kan betegnes som kunstnertekst, en genre i egen ret, der inspireret af Asger Jorns omfattende skriverier ikke entydigt lader sig kategorisere som hverken fiktion eller formidling, og som befinder sig et sted mellem billedkunst og litteratur.