Gå til produktoplysninger
1 af 5

Ebba Carstensen. At male ud af hovedet

Ebba Carstensen. At male ud af hovedet

Simone Lind Rasmussen, Kristian Handberg m.fl.

Normalpris 230,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 230,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusiv moms.
Ebba Carstensen (1885-1967) blev i sin samtid hyldet som Danmarks mest omstridte, forkætrede og beundrede malerinde. Hun var en central og toneangivende figur i mellemkrigstidens banebrydende kunstmiljøer, hvor hun som ofte eneste kvinde var med til at definere dansk modernisme i første halvdel af 1900-tallet. Selvom over 200 af hendes værker i dag findes i de danske museers samlinger, er hun med tiden uretmæssigt gledet ud af den kollektive hukommelse. Dette officielle udstillingskatalog bringer hendes fascinerende livsværk tilbage i lyset.
Bogens titel, At male ud af hovedet, stammer fra kunstneren selv og beskriver en kompromisløs arbejdsproces, hvor hun ikke blot malede virkeligheden af, men satte spørgsmålstegn ved det, øjet så. Med jævne hverdagsmotiver som fuglebure, grønne skove og enkle bordopstillinger undersøgte hun gennem syv årtier, hvordan materialer, farver, flader og former kan udfordre vores syn på verden. Med en rå og rebelsk tilgang lod hun kubismen og ekspressionismen slå rod i sine malerier og udfordrede datidens smagsdommere.
Dette gennemarbejdede og forskningsbaserede katalog er skabt i et samarbejde mellem Ribe Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum og Øregaard Museum, der alle rummer centrale værker af kunstneren. Bogen udfolder Carstensens store betydning gennem dybdegående artikler skrevet af kunsthistorikere og museumsinspektører, herunder Simone Lind Rasmussen, Kristian Handberg, Rasmus Kjærboe, Mathilde Helnæs, Sofie Olesdatter Bastiansen og Sarah H. Svenson. 
Se komplette oplysninger