Digte 1906

Johannes V. Jensens ’Digte 1906’ i ny udgivelse fra Bangsbohave med et generøst forord af Suzanne Brøgger og omslag af Tal R.

I sit forord skriver Suzanne Brøgger bl.a.:

”Det siges, at mennesker i almenhed bliver skøre, syge i sindet, hvis de skal spænde over alt for store modsætninger.  At Johannes V. Jensen ikke blev sindssyg må skyldes, at han var et geni. 

For sjældent er man stødt på et så modsætningsfyldt menneske som Johannes V.  Af kendere kaldet ’Store Jensen’.  Det hedder han altså blandt de indviede – og indvies skal man.

Som søn af en himmerlandsk dyrlæge, en seer, der talte med de døde – ikke mindst med Johannes V.’s overbegavede storebror – kom den alvorstunge provinsdreng til København og slog sig løs i kontrasternes storby med Bernina. Tilmuret udadtil men med glubske øjne som hos en Picasso, der bare slubrede hele verden indenbords i alt absorberende væsen, indtog han glæden og gruen, sødmen og smerten, som han skulle lære at opleve under ét.”