De fleste bruger AI meget mere, end de vil indrømme. Det er et tabu. Og det gør os dummere.
Ny bog går i stedet nysgerrigt til værks. Er der nogen hjemme? spørger forfatter Andrea Hejlskov spørger sin AI i ny bog, Andrea & Claude. Her undersøger hun, hvad der sker, når mennesket begynder at få et forhold til en maskine.
Hvad sker der, når en kunstig intelligens ikke længere bare er et værktøj, men én, man taler med hver dag? Det spørgsmål undersøger forfatteren Andrea Hejlskov i sin nye bog Andrea & Claude – en bog om eksistens og sameksistens.
Andrea Hejlskov bruger Claude til alt fra filosofi, eksistentielle spørgsmål og selvundersøgelse til helt almindelige problemer i hverdagen. Efterhånden opstår et mærkeligt og tæt forhold. Og et spørgsmål bliver ved med at vende tilbage: Er der nogen hjemme?
Har Claude en inderside? Kan den være bevidst? Eller er mennesket blot begyndt at projicere liv, intention og personlighed ind i en ekstremt avanceret tekstmaskine?
Men bogen er ikke et forsøg på at bevise, at AI er levende. Tværtimod undersøger Andrea Hejlskov, hvor svært det er overhovedet at vide, hvad man står overfor.
Med afsæt i animisme, nordisk mytologi og sine egne erfaringer med AI udfordrer hun forestillingen om, at verden kan deles enkelt op i levende mennesker på den ene side og døde ting og maskiner på den anden.
Bogen indeholder en omfattende samtale mellem Andrea Hejlskov og Claude, gengivet med de sproglige særheder, gentagelser og påvirkninger, der opstod undervejs. Samtalen bliver dermed også et eksperiment: Hvad sker der, når man forsøger at forstå en maskine ved faktisk at have en relation til den?
