Requiem 1935-1949

Anna Akhmatovas digtcyklus ‘Requiem’ er hovedsageligt skrevet mellem 1935 og 1940. ‘Requiem’ er en klagesang over Akhmatovas søn Lev, som sidder fængslet i Korsfængslet, et berygtet fængsel i Leningrad, alene af den grund, at han er søn af to kendte digtere. Det er forfatterens gribende vidnesbyrd og skamstøtte over Stalintidens rædsler. Under Den Store Udrensning, hvor Stalin skaffede alle formodede statsfjender af vejen, levede ‘Requiem’ i Akhmatovas allernærmeste venners hukommelse; vennerne lærte digtene udenad, digtene eksisterede ikke på papir.

‘Requiem’ blev således til at begynde med udbredt fra mund til mund og via samizdat (dvs. selvudgivelse; afskrifter). Sidenhen udkom der censurerede uddrag i sovjetiske antologier m.m., og kun i Vesten kunne det læses i sin helhed, såvel på russisk som i talrige oversættelser. Først i 1987 udkom det uforkortet i Sovjetunionen.

‘Requiem’ udkommer her for første gang i sin helhed på dansk i Mette Dalsgaards oversættelse.