Om udregning af rumfang V

268,00 kr.

Femte del af i alt syv bøger om Tara Selter, der er fanget i den attende november.

I romanen vågner hovedpersonen Tara Selter hver morgen op til den samme dag. I begyn- delsen er hun alene - eller det tror hun - og hver dag må hun fortælle sin mand Thomas, hvad der er sket. I begyndelsen bliver hun hos ham i deres fælles hjem i den nordfranske by Clairon-sous-Bois, men da afstanden mellem dem vokser, begiver Tara sig ud på en rejse for at få tiden til at gå.

Hun ønsker vinter og rejser mod nord, mod sne, og senere ønsker hun forår og sommer og tager afsted for at finde vejr, der passer. Til sidst ender hun i Düsseldorf, hvor hun først møder Henry Dale, senere Olga Periti og Ralf Kern, der alle er fanget i den attende.

I romanens fjerde del er de fire flyttet ind i en villa i udkanten af Bremen, senere møder de endnu flere mennesker, der hver for sig og i fællesskab forsøger at finde sig til rette i en dag, der gentager sig selv. For Taras vedkommende i et liv, hvor Thomas hele tiden befinder sig et sted i baggrunden.

I den femte bog har Tara igen været på besøg hos Thomas i Clairon-sous-Bois, mens de øvrige mennesker har forladt huset i Bremen. Huset er blevet for småt, ressourcerne er ved at slippe op, og de mange mennesker, der er fanget i den attende begynder at bevæge sig mod Val Benoît, et forladt universitetsområde i udkanten af Liège.

Antal:
Læg i kurv
Alt dette kunne du få
300,00 kr.
Malma station
300,00 kr.
Dafnesyndromet
250,00 kr.
En dekolonial feminisme
180,00 kr.
Malina
300,00 kr.