Efter Solen

200,00 kr.

På en strand under Krebsens vendekreds vandrer unge drenge rundt og udfører services der er afledt af solen, mens de konspirerer om hvordan de kan løsrive sig fra dens magt. I København misser en IT-konsulent sit arbejdsmøde og lader sig i stedet forføre af en bleg, ung mand der indvier ham i derivathandlen, en spøgelsesøkonomi der har overtaget den finansielle styring. En gammel mand i sorg forelsker sig i en fremmed genstand i ørkenen; mens hans kone er til koncert i Las Vegas forsøger han at forene sig med den. I noget man kunne kalde London prøver tre mennesker på at være en familie, men presses af afhængighed, økonomi og det barn der er på vej.

Vidende eller uvidende deltager de alle sammen i afviklingen af denne verden, i forberedelsen til den der skal komme.

Nomineret til Kritikerprisen 2018.

Tildelt Michael Strunge Prisen 2018, Den Svære To'er 2018, Montanaprisen 2019 og Blixenprisen 2019.


Modtager af Nordisk Råds litteraturpris 2019.

Juryens begrundelse:

»Modtageren af Nordisk Råds litteraturpris 2019 er en ganske ung forfatter, hvis novellesamling Efter Solen har overrasket og begejstret juryen med sit globale perspektiv, sit sanselige og billedstærke sprog, og sin evne til at tale ind i samtidens politiske udfordringer, uden at man på nogen måde føler sig dirigeret et bestemt sted hen. Jonas Eika skriver om en virkelighed, der er genkendelig, om vi så befinder os i København, i Mexico eller i Nevada − blandt finansspekulanter, hjemløse drenge eller folk, som tror på rumvæsener. Men der er poetisk magi i luften. Virkeligheden åbner sig mod andre muligheder, andre dimensioner. Det er der noget vidunderligt og håbefuldt i, som præcis minder os om, hvorfor litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.«

Antal:
Læg i kurv
Ungdom
170,00 kr.
Bogstøtte: Tove Ditlevsen
298,00 kr.
Udsolgt
Chat bleu - kunsttryk af Suzanne Brøgger (uindrammet)
1.400,00 kr.
Noter om sorg
150,00 kr.
Med hjertet i hånden
200,00 kr.