{"product_id":"hojskolevaevning-og-kvindeliv-i-askov-copy","title":"Højskolevævning og kvindeliv i Askov","description":"\u003cp style=\"white-space:pre-wrap;\" data-rte-preserve-empty=\"true\"\u003e\u003cspan\u003eInteressen for vævning og andre former for håndarbejde er voksende. \u003c\/span\u003eEn tilsvarende revitalisering af vævning ses i slutningen af 1800-tallet i Askov i det sydlige Jylland. Her genopdagede frem­synede kvinder håndvævningen, som de fandt inspiration til i den mas­sive svenske hemslöjdstradition og i den danske bondevævning i museer og samlinger.\u003c\/p\u003e\u003cp style=\"text-align: start; ; white-space:pre-wrap;\" data-rte-preserve-empty=\"true\"\u003e\u003cspan\u003eAskov Højskole var et innovativt og inspirerende kraftcentrum i de godt 100 år, hvor Jenny la Cour, Paula Trock, Charlotte Rud og Inge Bjørn stod for væveundervisningen - i begyndelsen på kurser og væveskoler i højskolens periferi siden som en integreret del af højskolens kulturmiljø. Vævning var sammen med håndarbejde og boliglære en del af højskolens fagudbud for kvinder.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\u003cp style=\"text-align: start; ; white-space:pre-wrap;\" data-rte-preserve-empty=\"true\"\u003e\u003cspan\u003eUndervisningen lagde op til, at kvinderne vævede smukt og ­nyttigt udstyr til egne hjem, og den førte også til at mange kvinder fik en selvstændig levevej som væversker eller vævelærerinder.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\u003cp style=\"text-align: start; ; white-space:pre-wrap;\" data-rte-preserve-empty=\"true\"\u003eDet var Jenny la Cour, som introducerede håndvævningen i 1889 i Askov med støtte fra Dansk Husflidsselskab. Paula Trock kom til i 1928 med væveskolen Askovhus – inspireret af Säter­gläntan Vävskola i Dalarna. På Trocks væveværksted Troba, og siden på Spindegården, skabtes der både stoffer inspireret af bondevævningen og enkle uldstoffer kendt fra klassisk dansk møbeldesign.\u003c\/p\u003e\u003cp style=\"text-align: start; ; white-space:pre-wrap;\" data-rte-preserve-empty=\"true\"\u003eCharlotte Rud fik vævningen skemasat som højskolefag i 1930’erne og Inge Bjørn tog over i 1953, hvor højskolens tætte tilknytning til landbolivsformen imidlertid var under forandring. Inge Bjørns undervisning kom således til at betegne et både pædagogisk og kunstnerisk nybrud, idet hendes kursister – helt i tidens ånd – blev medskabere.\u003c\/p\u003e\u003cp style=\"text-align: start; ; white-space:pre-wrap;\" data-rte-preserve-empty=\"true\"\u003eBogen skildrer, hvordan væveudtrykket, kvindebilledet og højskolekulturen som helhed forandres fra 1889 og frem til 1993, hvor Inge Bjørn forlader Askov efter 40 år.\u003c\/p\u003e\u003cp style=\"white-space:pre-wrap;\" data-rte-preserve-empty=\"true\"\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Brøglitteraturbar","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":56346894926210,"sku":"SQ0358134","price":280.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0904\/3296\/2946\/files\/0x500_jpeg_8437b110-b160-4228-8472-c4e1852d43f2.png?v=1747990899","url":"https:\/\/www.broeglitteraturbar.dk\/products\/hojskolevaevning-og-kvindeliv-i-askov-copy","provider":"Brøglitteraturbar","version":"1.0","type":"link"}