{"product_id":"det-rode-er-det-graenselose","title":"det røde er det grænseløse - signeret","description":"\u003cp\u003e\u003cmeta charset=\"UTF-8\"\u003e\u003ci\u003edet røde er det grænseløse\u003c\/i\u003e\u003cspan\u003e er svenske Judith Kiros anmelderroste og prisvindende digtsamling. Værket forholder sig frit til middelaldermystikeren Julian af Norwich’ Revelations of Divine Love (fra slut 1300-tallet og det første kendte bogværk forfattet af en kvinde i England). Et sted i vores samtid er digter-jeg’et besat af Julian. Helgenfigurens åbenbaringer bliver som en kanal, en måde at tale om sorg, tab og kærlighed på. \u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003eI Julian ligger en dybfølt inderlighed og samtidig et mystisk sprog at drive gæk med, rable med, og gøre oprør mod: det kristne stof, et vægtæppe med blafrende tråde. Værket spænder helt fra ’anakoretens’ indelukkede celle, som et sindsbillede på at være faldet ud af samfundets synkronisitet, syg i sindet, til alt hvad der rasende driver jeg’et og binder det sammen til et større kollektiv, en strømmende flod af blod, i eksistentiel og politisk kamp om værdighed for de levende såvel som de døde. \u003c\/span\u003e\u003ci\u003edet røde er det grænseløse\u003c\/i\u003e\u003cspan\u003e transcenderer tider og steder – Stockholm og Norwich, samtiden og middelalderen – og er samtidig præcis og kropsligt forankret. Den adresserer spørgsmål om magt, klasse og kapitalisme, om racialisering, køn og seksualitet, både suggestivt og skarpt konfronterende.\u003c\/span\u003e\u003cbr\u003e\u003cbr\u003e\u003cspan\u003eJudith Kiros [1989] er en svensk poet bosat i Stockholm. Hun debuterede i 2019 med digtsamlingen O som blev nomineret til Borås Tidnings debutantpris, Katapultpriset og Sveriges Radios lyrikpris. O er oversat til engelsk. \u003c\/span\u003e\u003ci\u003edet røde er det grænseløse\u003c\/i\u003e\u003cspan\u003e udkom i 2023 og modtog Svenska Dagbladets litteraturpris, Mare Kandre prisen og Sveriges Radios lyrikpris, som i sin nominering skrev:\u003c\/span\u003e\u003cbr\u003e\u003cbr\u003e\u003cspan\u003e”Et visionært raseri strømmer over siderne når helgenlegender fra middelalderen flettes sammen med en genkendelig hverdag i Judith Kiros’ det røde er det grænseløse”\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Brøglitteraturbar","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":56007170032002,"sku":null,"price":195.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0904\/3296\/2946\/files\/image_de52553b-109c-4d00-a3a0-56e783a88f6e.jpg?v=1764067901","url":"https:\/\/www.broeglitteraturbar.dk\/products\/det-rode-er-det-graenselose","provider":"Brøglitteraturbar","version":"1.0","type":"link"}