KOMMENDE EVENTS

tilmeld dig vores nyhedsbrev og få Direkte besked om arrangementerne i BRØG.

Dy Plambeck og Kamilla Löfström om 'Mod midnatssolen'
110,00 kr.

TID: Den 15. maj kl. 17-18

STED: BRØG Litteraturbar, Fiolstræde 7

Dy Plambeck udkommer i maj med sin nye roman ’Mod midnatssolen’. En rørende og humoristisk roman om venskabets livgivende kraft, om moderne familieformer og de fortællinger, der spirer frem, når forestillingen om kernefamilien er brudt sammen. Den handler om at blive synlige for hinanden og finde hjem på et sted og i en familie.

Kom og hør Dy Plambeck i samtale om romanen med kritiker Kamilla Löfström.

.

Dy Plambeck er udannet ved Forfatterskolen og debuterede i 2005 med digtsamlingen ’Buresø-fortællinger’. Hun har efterfølgende udgivet fire romaner - senest ’Til min søster’, som hun modtog Politikens Litteraturpris for i 2019. ‘Mod midnatssolen’ er en selvstændig fortsættelse til ‘Til min søster’.

Køb din billet her - din kvittering gælder som billet
Emma Holten og Birthe Larsen om 'Underskud - om værdien af omsorg'
110,00 kr.

TID: Den 7. maj kl. 17-18

STED: BRØG Litteraturbar, Fiolstræde 7

Hvordan får det umålbare igen værdi? Med udgangspunkt i sin nye bog ’Underskud – om værdien af omsorg’ vil Emma Holten i samtale med økonom Birthe Larsen fortælle om sit arbejde med at belyse værdien af omsorg i en tid, hvor det umålbare for længst er røget ud af de økonomiske kalkuler, der sætter den gennemgribende dagsorden for, hvad der er vigtigt. En kamp for at ændre ikke bare vores opfattelse af værdi, men vores grundlæggende verdensbillede.

.

Emma Holten er aktivist, debattør og foredragsholder. Hun udgav i 2014 ’Samtykke’ efter at have været udsat for digital seksuel vold – et projekt, der blev oversat til flere end 10 sprog.

Birthe Larsen er økonom og lektor ved CBS. Hun har senest udgivet bogen ‘Hvorfor stiger uligheden - og hvad gør vi ved det?’

Køb din billet her - din kvittering gælder som billet
Edith Södergran-hyldest
110,00 kr.

 TID: Den 2. maj kl. 17-18

STED: BRØG Litteraturbar, Fiolstræde 7

Edith Södergran er en af Nordens største digtere nogensinde, et kompromisløst lyrisk geni. Hun skrev om temaer som køn og kvindefrigørelse, længsel og smerte, død og skønhed og utopi. Hendes udgivne digtsamlinger foreligger nu i en komplet nyoversættelse og gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen og udkommer på forlaget Turbine.

Kom og vær med til at fejre den nye oversættelse på udgivelsesdagen den 2. maj, hvor du kan opleve Ursula Andkjær Olsen tale om Edtih Södergran og oversættelsen i samtale med Johanne Lykke Nadrehvendi.

.

Ursula Andkjær Olsen er prisbelønnet digter. Hun debuterede i 2000 med ’Lulus sange og taler’ og har siden skrevet en lang række værker, senest ’Mit smykkeskrin’. Hun er medlem af Det Danske Akademi. Fra 2019 til 2023 var hun rektor ved Forfatterskolen. 

Johanne Lykke Nadrehvendi er dansk-svensk forfatter. Sideløbende med sit forfatterskab arbejder hun som litterær oversætter og har sammen med Olga Ravn drevet skrivekurset Hekseskolen i København.

Køb din billet her - din kvittering gælder som billet
Monica Isakstuen om 'De små piger' i samtale med Elizabeth Blicher
100,00 kr.

TID: Den 8. maj kl. 17-18

STED: BRØG Litteraturbar, Fiolstræde 7

Norske Monica Isakstuen (f. 1976) er forfatter og dramatiker. Hendes romaner og stykker er oversat til flere sprog, og for hendes tredje roman, Vær god mod dyrene, modtog hun Norges største litteraturpris Brageprisen. 

Den 8. maj kl. 17-18 kan du opleve Monica Isakstuen i samtale med litterat Elizabeth Blicher om hendes aktuelle roman ’De små piger’.

Det er sommer i ’De små piger’, og tre generationer, mormor, mor og tvillingepiger, skal i sommerhus. Der skal bades og hygges i den hvidmalede hytte der bag granerne. Men måske er ikke kun mor og mormor, men også adskillige formødre før dem, med? Med bebrejdninger, forventninger og formaninger. For hvem kan sige sig fri fra at overtage mønstre, også dem, man gør alt for at undgå?

Isakstuen er sammen med bla. Vigdis Hjort en af Norges mest idylspiddende forfattere. Mød hende til en samtale om alt det, der ruller gennem generationerne som en torden; om den evige kamp for at sætte sig selv – og sine – fri. 

Samtalen er det fjerde arrangement i en eksklusiv litterær arrangementsrække, som vi har planlagt i samarbejde med Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde. Under titlen ’Nye norske’ inviterer vi i løbet af foråret fire romanaktuelle norske forfattere til København.

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes aktiviteter er støttet af A.P. Møller Fonden.

 

Køb din billet her - din kvittering gælder som billet
Nina Lykke og Lea Fløe i samtale om 'Vi er her ikke for at have det morsomt'
100,00 kr.

Tid: Den 25. april kl. 17-18

STED: BRØG, Fiolstræde 7

Under titlen ’Nye norske’ inviterer vi i løbet af foråret fire romanaktuelle norske forfattere til København. I april kan du opleve Nina Lykke, der er en af Norges morsomste samtidskronikører. Hun er aktuel med romanen ‘VI ER HER IKKE FOR AT HAVE DET MORSOMT’.

I hendes nyeste humoristiske fuldtræffer kommer vi med forfatteren Knut på litteraturfestival. For 20 år siden var Knut indbegrebet af en succesforfatter, nu er han med på afbud. Knut er den midaldrende mand, der ikke forstår tidens og miljøets koder. Men nu vil han opdatere sig selv og gøre comeback. 

Den 25. april kan du opleve Nina Lykke i samtale om ’Vi er her ikke for at have det morsomt i samtale med litterat Elizabeth Blicher.

.

Nina Lykke (f. 1965) debuterede i 2010 med novellesamlingen ‘Orgien, og andre fortellinger ‘. Hun fik sit helt store gennembrud i 2016 med romanen ‘Nej, nej og atter nej’. I 2019 udkom ‘Næste! En lægeroman’, som hun modtog Norges største litteraturpris, Brageprisen for.  

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes aktiviteter er støttet af A.P. Møller Fonden.

 

Køb din billet her - din kvittering gælder som billet